Hvorfor små virksomheder bruger for meget tid på IT
De fleste mindre virksomheder har ikke et IT-problem. De har et problem med uklart ejerskab, manuelle processer og for mange leverandører.
Symptomerne er de samme
Onboarding tager dage i stedet for minutter. Adgange bliver oprettet i hånden. Ingen ved præcis, hvem der ejer domænet, betaler licenserne eller kan nulstille kodeordet på CEO'ens telefon. Det kan se ud som et IT-problem, men det er sjældent teknologien i sig selv.
Grundårsagen er organisering
Når IT er noget, 'nogen tager sig af', ender opgaverne hos den, der råber højest, eller den, der er bedst til at Google. Det giver løsninger, der virker på dagen, men som ingen kan finde ud af tre måneder senere.
Hvad der faktisk virker
Ét sted at logge ind. Én identitetsudbyder. Automatiseret onboarding og offboarding. Standardiserede enheder. Klare ejerskaber på systemer, kontrakter og adgange. Det er ikke fancy, men det er det, der frigiver tid.